top of page

At Turde Blive Dig Selv

4. aug. 2023
2 min læsning

Opdateret: for 5 dage siden


En klog kone sagde engang til mig; ”Det eneste dette liv handler om, er at turde at blive dig selv”. Det dæmrede i mig. Ud af tågen formedes et gammelt, kært minde og rakte ud efter min følelsesbevidsthed.

Jeg blev fyldt af glæde fordi jeg fik følelsen af at der ikke var mere jeg skulle præstere eller bevise. Slut med at bruge krudt på at opretholde den selvstrikkede facade. Moden skifter så hurtigt alligevel. Det er indviklet og presset at leve som en ikke-autentisk-udgave af mig selv.


Derfra bestemte jeg mig for at turde blive mig selv.

Det næste jeg stødte på - Hvordan gør jeg det? Og derfra begyndte mit liv for det var nu jeg følte at det var MIT liv.


Det gav så grundlaget for en masse spørgsmål mange filosoffer har beskæftiget sig med. Jeg spurgte mig selv igen:


Hvordan aflærer jeg alt det eller den, jeg troede jeg var?

Hvordan lærer jeg ikke at identificere mig med et selvstrikket kludetæppe af andres meninger og holdninger og mærker det der faktisk er mig eget?

Hvordan ved jeg at jeg er "mig selv"?

Hvordan genopretter jeg kontakten til det autentiske selv?



Det virker først skræmmende at springe ud i det "ikke kendte" eller glemte. Det er som at være på gyngende grund. Som at klynger sig til drivtømmer på livets vilde hav.

Jeg spurgte mig selv:


Hvad bringer glæde i mit liv?


Hvis det er ikke at anstrenge os, altså ved følelsen af at opretholde noget i frygt for at det kan falde sammen og vi bliver afsløret, hvordan anstrenger mig mindst muligt?

Svaret kom frem: Gennem glæde. Når jeg er glædesfyldt og gør ting jeg kan lide anstrenger jeg mig ikke.



Her er det vigtigt at skelne mellem:

- Meningsfuldt hårdt arbejde: At gøre en indsats der skaber glæde i dig.

- Meningsløs anstrengelse: Jo mere du arbejder på det, des mindre glæde oplever du.


”Turde” fordi det betyder at nogle gange må du stå imod andres opfattelse og vurderinger af dig når du ændrer dig. Samtidig er der samfundet og den kultur du er vokset op i. Alt sammen har det formet det du opfatter som en identitet.


Jeg oplevede at vælge identitet er som moden; Du vælger selv.


Når du tør at være i det ukendte for en stund, kan du klæde dig i den identitet du vil.




 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


Psykoterapeut Sarah Guldager​

Klinik:

Gammel Skolevej 7

4070 Kirke Hyllinge

Danmark

​

CVR-nr. 41976985

©2024 by Sjælelivet. Skabt med Wix.com

Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

bottom of page